Loopmodellen

Tema:

Fokus på emnet natur og miljø er i høj grad stigende og derfor har vi valg, at vores tema skal være natur og med et undertema der hedder insekter.

Da vi samskaber med en børnehave, arbejder vi ud fra dagtilbudsloven. Vi har fokus på §8, der omhandler den pædagogiske læreplan og her kan man i stk. 4 se det ene læreplanstema er natur, udeliv og science(Dagtilbudsloven, 2019, 15. august, § 8).

Naturtemaet er med til at børnene lærer og erfare, blandt andet hvordan naturen hænger sammen, bæredygtighed, samspillet mellem mennesker og natur og samfund.
I forbindelse med vores undertema, skal børnene være med til at bygge et insekthotel. 
Dette insekthotel skal bestå af ting fra naturen, som børnene selv skal være med til at indsamle i skoven eller andre steder.

Temaet for os er interessant, da vi selv har en følelse af, at naturen er med til at gøre en masse godt for os. Den er med til at give os ro, være afstressende, give energi, få følelsen af frihed, man kan nyde stilheden og den skaber et rum til at kunne være kreativ. Begrundelsen for at vi var valgt insekter er, at vi gerne vil hjælpe med, at insekterne bedre kan overleve. Forskning viser at der er tab af insekter og dette vil vi gerne være med til at forbygge, da de er med til at bidrage til vores økosystem, hænger sammen (Ertmann, 2019).

Rammer:

Vores projekt skal forgå mellem os og naturbørnehaven.

I vores oplæg bliver børnehaven præsenteret for vores fiktive figur “brumbassen Basse”.

Vi vil gå foran i starten af forløbet og sætte rammerne. Dette gør vi via vores præsentations video, der illustrer hvilke materialer der kan indsamles og hvordan insekthotellet kan bygges. Under projektet vil rammerne blive mere åbne, da børnene får mulighed for mere medbestemmelse (Wiegaard, 2015, s. 256-257).

Projektet, at bygge insekthoteller, vil foregå i skoven, ved vandet og på legepladsen. Vores tanke er, at de skal bygge insekthotellerne udenfor, men er vejret ikke til det, bestemmer børnehaven selv hvor de bygges.

I forbindelse med planlægning af projektet, har vi forsøgt at planlægge aktiviteterne ud fra den viden, vi har om børnegruppen (Lyhne & Nielsen, 2017, s. 56-62). Igennem denne viden, vil vi gøre brug af Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Teorien sikre, at pædagogen ved hjælp af sin viden om barnet, kan justere aktiviteten så den passer og udfordre det enkelte barn (Vygotskij, 2009, s 248).

Kultur:

Som udgangspunkt tænker vi, at det er det pædagogiske personale, der skal dokumentere de forskellige tiltag igennem forløbet. Vores håb er, at børnegruppen er optaget af de opgaver der bliver stillet, så det pædagogiske personale har mulighed for at gå ved siden af så meget som muligt, frem for foran (Wiegaard, 2015, s. 256).
Skulle der være brug for en pædagogiske bagdør, kunne dette være, at lade barnet tage billeder eller filme (Sandholm, 2012, s. 14).
For at inddrage børnene i den tekniske del af projektet, kan de være med til at udvælge hvilke billeder eller film de synes, fortæller mest om den del af aktiviteten, som de har været igennem.
Ved at være med til at se billederne og filmene igennem, har børnene mulighed for at se sig selv udefra og måske få øje på ting de ellers ikke ville se. Det kunne være, at børnene bliver opmærksomme på, at de har delt en oplevelse med et andet barn, som de normalt ikke tænker på, som en mulig legekammerat.
Billeder og film kan også give børn og forældre, en mulighed for at få et fælles udgangspunkt at snakke ud fra.
Vi skal se teknologien som et hjælpemiddel, der kan bruges både i ude- og inde-rummet. Det rummer muligheder men også faldgruber og vi skal i begge tilfælde være opmærksomme, nysgerrige og kritiske.

Æstetik og kreativitet:

I samskabelsesprojektet har vi valgt, at den kreative del skal være et produkt.
Med vores aktivitet, ønsker vi at sætte fokus på en af vores vigtige ressourcer i naturen og gøre børnene til medaktører i bevaringsarbejdet af insekterne, for eksempel ved at give dem et sted at bo (Danmarks Naturfredningsforening, 2019).
Vi har derfor valgt at samskabe omkring indsamling, bygning og ophængning af insekthoteller.

Deres første opgave bliver, at gå ud i naturen og samle forskellige materialer, der kan bruges til insekthotellerne.
Næste opgave bliver at bygge selve insekthotellerne. Vi vil sende et link med til en arbejdstegning, som de kan gå ud fra. Ønsker en eller flere af grupperne at afvige fra tegningen og selv kaste sig ud i en kreativ proces, er dette for os en spændende del at følge. Vi vil gerne understøtte denne kreativitet, og det gør vi ved at sende billeder af forskellige insekthoteller med, når opgaven gives (Vorre, 2015, s. 292).
Sidste opgave bliver at hænge de færdige resultater op, i området omkring børnehaven.

Vi har valgt at arbejde i naturen, som naturen er og ikke skabe en fantasiverden. Dette har vi valgt, da vi ønsker at projektet skal være oprigtigt og at børnene får en forståelse af den verden, de er en del af (Austring & Sørensen, 2006, s. 109).

Teknik:

Vores tanker omkring det tekniske område, er bl.a. at vi vil lave en video til vores blog og her er det vores tegnet brumbasse Basse, som skal snakke. Til dette vil vi bruge ChatterPix, som er en app, der kan få ting til at bevæge munden. Derefter vil vi bruge Wevideo til at klippe filmen og evt. andre film sammen.

Vi vil gerne, at børnene og pædagogerne skal bruge tablets eller telefoner, til at dokumentere deres proces af gennemførelsen i aktiviteten. Det er primært pædagogerne, som filmer eller tager billeder af processen, så børnene kan fordybe sig i aktiviteten. 
Til sidst i processen vil vi gerne, at der bliver taget et billede af de enkelte insekthoteller sammen med børnene, som har været med til at lave det.

I starten af projektet skal børnene ud at finde ting, til at lave et insekthotel og her vil vi gerne at der bliver taget billeder og/eller film under processen og til sidst hvad der er blevet indsamlet.

Derudover vil vi også, at pædagogerne ved hjælp af tabletten, viser børnene via videoer, hvordan man bygger et insekthotel og i det hele taget hvad det er. Vi vil sende en video af, hvordan vi har bygget et insekthotel. Vi vil også sende nogle billeder til børnehaven af, hvordan de forskellige insekthoteller kan se ud, da de kan se ud på forskellige måder og det er her kreativiteten skal i spil.

Litteraturliste:

Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzel

Dagtilbudsloven. (2019, 15. August). Lovbekendtgørelse nr. 824. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

Danmarks Naturfredningsforening (2019, 29. april). Guide: Sådan bygger du hoteller til insekterne i din have.https://www.dn.dk/nyheder/guide-sadan-bygger-du-insekthoteller-til-din-have/

Ertmann, B. (2019, 12. Februar). Forsker: Hvis insekterne forsvinder, vil det få katastrofale følger for menneskets overlevelse. Jyllands posten. https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE11187315/forsker-hvis-insekterne-forsvinder-vil-det-faa-katastrofale-foelger-for-menneskets-overlevelse/)

Lyhne, J., Nielsen, A. M. L. (2017). Udviklingsbilleder: barnets udvikling fra 0-10 år. Dansk Psykologisk Forlag

Sandholm, G. (2012). Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt. I: S. E. Soneff & A. Holtz (Red.), Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave (s. 13-28). Dafolo

Vorre, G. (2015). 12. Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske overvejelser knyttet hertil. I: D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 275-303). Systime profession

Vygotskij, L. S. (2009). Udvikling i kulturhistorisk perspektiv. I: L. M. Gulbrandsen (Red.), Opvækst og psykisk udvikling (s. 235-256). Akademisk. 

Wiegaard, L. (2015). 11. Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. I: D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 249–274). Systime profession